Mennesket i centrum
De største tab er dem, man ikke selv kan påvirke, mens andre tab
giver dig chancen for at tage en lille gave med videre, oplever
Jacob Monies, der fik konstateret sclerose som 25-årig.
"Når man besøger sorgens og dødens rige, så skal man tage en
gave med derfra. Du får den ikke, du skal tage den selv. Det er en
af de ledestjerner, som har været vigtig for mig i alle årene. Jeg
har fået de her betingelser at leve med. Og så er det min
forbandede pligt at få det bedste ud af det," siger han.
På mange måder har Jacob Monies lært meget af sine svære
livsbetingelser:
"Sygdommen kan jeg godt undvære, men jeg vil aldrig fralægge mig
de gaver, som jeg har taget med mig. Jeg har fået lov til at skabe
en ny identitet. Det har bestemt været interessant," siger han.